Scandinavian Tobacco Group A/S: Skandinavisk Holding A/S og Skandinavisk Holding II A/S underskriver fusionsplan

SELSKABSMEDDELELSE
Nr. 7/2017

                                                                                                                København, den 31. marts 2017

Skandinavisk Holding A/S og Skandinavisk Holding II A/S underskriver fusionsplan


Scandinavian Tobacco Group A/S er blevet informeret om, at Skandinavisk Holding A/S og Skandinavisk Holding II A/S i dag har underskrevet en plan om at fusionere de to selskaber med Skandinavisk Holding A/S som det fortsættende selskab.

Skandinavisk Holding II A/S ejer 33,2% af aktierne i Scandinavian Tobacco Group A/S og er selskabets største aktionær.

Skandinavisk Holding A/S ejer 100% af aktierne i Skandinavisk Holding II A/S. Skandinavisk Holding A/S ejes 65% af Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab (med Augustinus Fonden som ultimativ ejer) og 35% af C.W. Obel A/S (med Det Obelske Familiefond som ultimativ ejer).

Fusionen forventes gennemført inden 30. juni 2017.

Efter fusionen er det Skandinavisk Holding A/S’ hensigt at udlodde selskabets beholdning af aktier i Scandinavian Tobacco Group A/S til Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab og C.W. Obel A/S i forhold til disse selskabers ejerandel i Skandinavisk Holding A/S.

For yderligere information kontakt venligst:

For forspørgsler fra medier:
Kaspar Bach Habersaat, Director of Group Communications
telefon: +45 7220 7152 eller kaspar.bach@st-group.com

For forespørgsler fra investorer:
Torben Sand, Head of Investor Relations
telefon: +45 7220 7126 eller torben.sand@st-group.com

Om Scandinavian Tobacco Group

Scandinavian Tobacco Group A/S er sammen med sine dattervirksomheder (“Koncernen”) en af verdens førende producenter af cigarer og traditionel pibetobak. Koncernen fremstiller desuden finskåren tobak og sælger tobaksrelateret tilbehør. Koncernen fremstiller og sælger 3 mia. cigarer og 5.000 tons pibetobak og finskåren tobak årligt. Scandinavian Tobacco Group vurderer, at det er det eneste selskab i verden, der har et strategisk kernefokus på fremstilling og distribution indenfor alle disse tobakskategorier.

Scandinavian Tobacco Group har en førende position på markedet for maskinfremstillede cigarer i Europa, markedet for håndrullede cigarer i USA, markedet for internet- og katalogbaseret detailsalg af cigarer i USA, markedet for traditionel pibetobak på globalt plan samt på udvalgte markeder for fintskåren tobak.

Med en diversificeret portefølje bestående af mere end 200 varemærker har Scandinavian Tobacco Group sikres et komplementerende sortiment af etablerede globale og lokale varemærker. Inden for cigarsegmentet omfatter porteføljen Café Crème, La Paz, Macanudo, CAO, Partagas (USA) og Cohiba (USA). Pibetobaksmærkerne omfatter Captain Black, Erinmore, Borkum Riff og W.Ø. Larsen, mens de førende varemærker inden for finskåren tobak inkluderer Bugler, Break, Escort, Bali Shag og Tiedemanns.

Koncernen havde pr. 31. december 2016 ca. 7.600 medarbejdere i den Dominikanske Republik, Honduras, Nicaragua, Indonesien, Europa, New Zealand, Australien, Canada og USA.

For yderligere information henvises til www.st-group.com.

Scandinavian Tobacco Group A/S
Sydmarken 42
DK-2860 Søborg
Danmark

CVR 31 08 01 85

Attachments:

http://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/124c27eb-8d7d-4b65-baff-ec28f9036c35