SELSKABSMEDDELELSE 

Nr. 12/2017

Tvis, 13. december 2017

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR DISTRIBUTION ELLER OFFENTLIGGØRELSE ER ULOVLIGT

Denne meddelelse udgør ikke et prospekt, og intet i denne meddelelse indeholder et udbud af værdipapirer.

Stabiliseringsforanstaltninger foretaget

Med henvisning til selskabsmeddelelse nr. 5/2017 dateret den 24. november 2017 vedrørende begyndelse af stabiliseringsperioden efter udbuddet og optagelse til handel og officiel notering af aktierne i TCM Group A/S (“TCM Group”) på Nasdaq Copenhagen A/S (“Udbuddet”) og selskabsmeddelelse nr. 11/2017 dateret den 4. december 2017 vedrørende stabiliseringsforanstaltninger foretaget, har TCM Group modtaget underretning fra Carnegie Investment Bank, filial af Carnegie Investment Bank AB (Publ), Sverige, som agerer Stabiliseringsagent i forbindelse med Udbuddet, om at der er blevet foretaget de stabiliseringsforanstaltninger i forhold til TCM Groups aktier, som fremgår af vedhæftet underretning.  

For yderligere information kontakt venligst:

CEO Ole Lund Andersen, TCM Group, på tlf. +45 97 43 52 00

Om TCM Group

TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener og badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er dansk design, produceres i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis, Nettoline og kitchn. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem 125 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. Endvidere sælger TCM Group private labelkøkkenmærker gennem flere end 150 gør det selv-forretninger i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.

Vigtige oplysninger:

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe værdipapirer i TCM Group i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller salg ville være ulovligt, og meddelelsen og oplysningerne heri må hverken direkte eller indirekte distribueres eller offentliggøres i eller til en sådan jurisdiktion.

I enhver anden medlemsstat i det Europæiske Økonomiske Område (“EØS-medlemsstat”) end Danmark, der har gennemført direktiv 2003/71/EF med senere ændringer (sammen med alle gældende gennemførelsesbestemmelser i de enkelte medlemsstater, “Prospektdirektivet”), er denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig alene til investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som opfylder kriterierne for fritagelse for forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, herunder kvalificerede investorer som defineret i Prospektdirektivet som gennemført i den enkelte EØS-medlemsstat.

De værdipapirer, hvortil der henvises i denne meddelelse, er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer (“Securities Act”) og må ikke udbydes eller sælges i USA undtagen i medfør af en registrering eller undtagelse fra, eller i en transaktion, som ikke er underlagt, registreringskravene i Securities Act. Der er ingen hensigt om at registrere værdipapirerne, hvortil der henvises heri, i USA eller foretage et offentligt udbud af værdipapirerne i USA.

I Storbritannien distribueres og henvender denne meddelelse og alt andet materiale, der vedrører de heri beskrevne værdipapirer, sig alene til, og enhver investering eller investeringsaktivitet, som denne meddelelse vedrører, er alene tilgængelig for og vil udelukkende blive indgået med “qualified investors” (som defineret i section 86(7) i Financial Services and Markets Act 2000), og som er 1) personer med professionel erfaring med forhold, der vedrører investeringer, som falder inden for definitionen af “investment professionals” i Article 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 (“Bekendtgørelsen”), eller 2) “high net worth entities” omfattet af Article 49(2)(a) til (d) i Bekendtgørelsen (alle sådanne personer betegnes under ét “relevante personer”). Personer, som ikke er relevante personer, bør ikke foretage sig noget på grundlag af denne meddelelse og bør ikke handle ud fra eller basere sig på den.

I forbindelse med udbuddet kan Carnegie Investment Bank, filial af Carnegie Investment Bank AB (Publ), Sverige (“Stabiliseringsagenten”) (eller personer, der handler på vegne af Stabiliseringsagenten) overtildele værdipapirer eller foretage transaktioner med henblik på at understøtte værdipapirernes markedskurs på et højere niveau end det, der ellers ville være gældende. Der kan dog ikke gives sikkerhed for, at Stabiliseringsagenten (eller personer, der handler på vegne af Stabiliseringsagenten) vil foretage stabiliserende foranstaltninger. Stabiliserende foranstaltninger kan begynde fra værdipapirernes første handels- og officielle noteringsdag på Nasdaq Copenhagen A/S og kan, hvis de påbegyndes, bringes til ophør til enhver tid, men skal afsluttes senest 30 dage efter værdipapirernes første handels- og officielle noteringsdag.